Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Kostpolitik

Kostpolitik

Personalet har udarbejdet en kostpolitik for Thorshøj Børnehus. Vi mener, at børnene skal sikres sunde, varierende og ernæringsrigtige måltider, hvilket er grundlag for optimal trivsel.
Kostpolitikken indeholder vores holdning til kost, atmosfæren omkring måltidet, og hygiejne.
 
Morgenmad
Børn der ikke har spist hjemmefra kan spise deres medbragte morgenmad, eller købe en portion for 2 kr. hos os indtil kl. 7.30
Til køb har vi cornflakes og havregryn.
Vi sørger for mælk til maden.
 
Middagsmad
Nogle børn dækker bord sammen med en voksen, og herefter spiser vi vores medbragte madpakker.
Til maden kan vi hver dag tilbyde:
 
Drikke: postevand i drikkedunk. 
 
Maddag
Om mandagen er der maddag. Her laver vi sammen med børnene kold og lejlighedsvis varm mad. Til maden har vi altid noget "grønt", det kan være forskellige slags salater, gulerods- eller agurkestave.
Til maden kan vi tilbyde vand. Ud over disse produkter tilstræber vi, at vores råvarer er økologiske.
Vores børn af fremmed kultur, tilbydes den samme mad som de danske børn, dog vises der respekt for deres kulturelle og religiøse madforskrifter.
Forældrene orienteres om, hvilken mad der tilbydes om mandagen via månedsplanen.
 
Formiddagsmad
Børnene tilbydes formiddagsmad kl. 9.15. Denne varierer om den spises ude eller vi er i institutionen.
 
Brød: rugbrød.
 
Frugt/grønt: Alt efter hvad der findes af frugt eller grønt som børnene har medbragt.
 
Drikke: Postevand.
 
Eftermiddagsmad
Efter en tur udenfor får vi eftermiddagsmad. Det serveres som regel kl. 14.00, selvfølgelig afhængig af, hvad vi er i gang med.
Det børnene tilbydes kan være:
 
Brød: Knækbrød, rugbrød, franskbrød eller boller.
Brødet er hjemmebagt, og kan være med eller uden kerner.
 
Andet: Ved festlige lejligheder evt. kage, vafler og forskellige slags grød.
 
Frugt/grønt: Alt efter hvad der findes af frugt eller grønt som børnene har medbragt.
 
Drikke: Postevand og en gang imellem varm kakao.
 
Fødselsdag
Ved festlige lejligheder er det selvfølgelig ikke udelukkende overstående fødevarer der spises i institutionen, eller hjemme hos fødselsdagsbarnet.
Der kan f.eks. serveres saftevand og kage, slik og andet til en fødselsdag i institutionen.
Men det understreges, at det kun er ved særlige lejligheder.
 
Atmosfære
Det er ikke kun det, man putter i munden, men også atmosfæren ved måltiderne, der er af stor betydning.
Når vi indtager føde, betyder det utroligt meget, hvordan atmosfæren er omkring os og i os. Er der en rar og afslappet atmosfære, får vi mere lyst til maden, og samtidig optager vi mere af den næring der er i maden. Vores fordøjelsessystem bliver utrolig nemt påvirket af stress, pres, og skænderier omkring måltiderne. Børn er ekstra følsomme over for atmosfære.
En god atmosfære kan f.eks. være en god og hyggelig snak omkring bordet og blomster på bordet, eller hvad man nu selv synes virker indbydende.
 
Det betyder også utroligt meget, at maden ser indbydende ud, at der er nogle flotte farver. Mange børn foretrækker at få madvarer adskilt, at det hele ikke er blandet sammen f.eks. revet gulerod for sig, tun for sig og agurker for sig osv.
 
Det bedste er, hvis man selv har været med til at lave maden. Bare det at være med til at skrælle en gulerod eller bære tallerkner over på bordet. Alt efter formåen.
 
Som voksen er det os, der er eksempler for børnene. Så hvis man vil give børnene nogle gode spisevaner, er det selvfølgelig vigtigt at man som voksen viser et godt eksempel. Det er vigtigt at se på, hvilke vaner man vil give videre til børnene.
 
Alt hvad man spiser har betydning for helbredet. Når man sammenlægger alt, hvad man spiser og drikker gennem et helt liv - ja, så bliver betydningen enorm.
 
Hygiejne
Som en del af kostpolitikken er der hygiejne. Hvis børnene hjælper os i køkkenet, har de vasket hænder og det gælder også inden vi sætter os til bordet ved for-, middags- og eftermiddagsmaden.