Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Pædagogisk idræt

Pædagogisk idræt

En idrætsinstitution er en daginstitution hvor idræt, leg og bevægelse står i centrum. Her er personalet uddannet til at kunne anvende pædagogisk idræt.
 
Gennem pædagogisk idræt skabes en kultur, hvor læring foregår gennem fysisk aktiviteter. Pædagogisk idræt er en integreret del af arbejdet med at løse den pædagogiske opgave som at udvikle børnene motorisk, socialt, følelsesmæssigt, intellektuelt og sprogligt. Aktiviteterne skal være rummelige, så flere niveauer, alder, køn, interesser og færdigheder kan imødekommes.
 
Glæden ved at være i bevægelse, stoltheden når man oplever at kunne klare nye udfordringer. Den fysisk og psykiske kraft, man skal bruge for at klare udfordringer og skuffelsen når man ikke kan det, som man vil.
 
Modet og udholdenhed, der styrkes af de voksnes opmuntring, og gør at man prøver igen og igen til det endelig lykkes. Her kan hele følelsesregistret komme i spil.
 
Høj kvalitet i det pædagogiske arbejde skal findes i relationerne mellem børn og voksne. Den voksne skal være anerkendende. Vi skal som personale være nærværende i samspillet med børnene og børnene imellem. Vi vægter at alle børn er med i et forpligtende fællesskab. Dvs. at alle børn har gode relationer til andre børn i børnehuset.
 
Personligheden dannes gennem det aktive samspil med omverden. Det handler for os om at give børnene succes oplevelser gennem fysisk udfoldelse. Succes oplevelserne gennem kropslige aktiviteter bliver ved med at være et redskab for læring. Fysiske udfordringer giver succes- oplevelser. Disse gode oplevelser kan overføres til andre situationer i barnets hverdag.

 
Pædagogisk teori:
 
Voksen – barn. Styrende forløb som er tilrettelagt af den voksne. Her kan børnene deltage. Eksempler: gymnastiksalen, regellege.
 
Barn – voksen. Idræt og bevægelse som børn og voksne laver i fællesskab, eller impulsivt igangsættes. eksempler: synge, lave forhindringsbane og eventyrlege.
 
Barn – Barn. Idræt og bevægelse som børnene selv iscenesætter. Eksempler: på legepladsen, dukkekrogen, hyggeren
 
Gennem pædagogisk idræt som metode er den voksne en anerkendende model for barnet. Metoden tænkes ind, når vi arbejder med de seks læreplanstemaer.
 
Personalet er uddannet gennem Dansk Idrætsforbund og Peter Sabro Seminarium.

Idrætsbørnehus Frederikshavn Kommune